Indledning
De kollektive projekter har været en hjørnesten i plantningen i det åbne landskab i Danmark i de sidste 40 år. Det er bygget på foreninger og ildsjæles indsats. Det er staten som i 1934 indførte kollektive projekter, fordi det var nødvendigt at decentralisere uddelingen af planter.
Fordelen ved de kollektive beplantninger er at der kan organiseres store samlede projekter, hvorved der kan igangsættes og gennemføres mange plantninger hvert år. Det letter administration og projektstyring. Indtil 2007 administrerede Plantning & Landskab, Landsforeningen de skiftende ordninger om tilskud til hegn og småplantninger i det åbne land.
Lovgrundlaget for nyordningen om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger er Landdistriktsstøtteloven og den er delvist EU-finansieret. Den gælder for perioden 2007 indtil 2014, hvorefter der træder en ny ordning i kraft. Årgang 2015 og 2016 er inden for den nye Landdistriktsordning. Mellem 2017 og 2019 vil plantningerne være i en national ordning.
Ifølge disse bestemmelser varetager NaturErhvervstyrelsen, Pioner Allé 9, 6270 Tønder, nu den daglige administration af ordningen.
Bevilling
Den totale offentlige bevilling til formålet var i flere år i størrelsesordenen 36,5 mill. kr, men har siden år 2001-2014 været ca. 15 mill. kr, og i 2016 kun 10 mill. kr.
I perioden fra 1977 til 2007 blev størstedelen af finanslovens ramme til plantningsprojekter afsat til kollektive projekter, idet der var afsat ca. 2 mill. kr. til individuelle projekter (mellem 5 og 10 %) og resten til kollektive projekter (mellem 90 og 95 %). I forbindelse med nyordningen i 2007 erklærede Ministeriet for Fødevarer over for Plantning & Landskab, Landsforeningen, at det stadig var hensigten. Efter nyordningens bestemmelser er der nedsat et rådgivende udvalg, som skal rådgive NaturErhvervstyrelsen om ordningens gennemførelse. Det rådgivende udvalg har efterfølgende besluttet, at fordelingen af den offentlige ramme skal være ca. 80 % til kollektive og ca. 20 % til individuelle projekter.
Prioritering af midler og påbegyndelse af projekt
Efter 2007 blev der indført en række supplerende betingelser for at fremme biologiske, landskabsmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier i plantningerne. Der blev nedsat et rådgivende udvalg i den forbindelse. Udvalget ophørte i 2014.
Der er i hele landet langt større interesse for at gennemføre kollektive projekter end finanslovens ramme til formålet kan efterkomme.
Der er lokalforeninger der dækker hele landet. Det forhindrer ikke oprettelsen af nye foreninger, hvis der opstår behov for det. Der eksisterer ikke nogen fast regel for starten på en lokalforening i et område. Alle interesserede kan tage initiativ til at indkalde til orienteringsmøder og stiftende generalforsamling.
Plantningen skulle tilgodese alle områder i Danmark. Det er NaturErhvervstyrelsen der prioriterer dette i dag. Det rådgivende udvalg har udarbejdet retningslinjer for prioriteringen.
De lokale foreninger arbejder for at bevare den prioritering, som hviler på de lokale beslutninger. Man anser det for at væreden mest bæredygtige prioriteringsmetode som sikrer plantninger også i udkantsområder og medtager både store og små lodsejere. Foreningerne mener at metoden er helt i overensstemmelse med visionerne i Landdistriktsstøtteprogrammet omkring lokale aktionsgrupper og beskæftigelse og historien omkring de danske plantningsforeninger har klart vist deres styrke.
En forening af lodsejere og forpagtere kan selvfølgelig forsøge udenom Plantning & Landskab, at udarbejde et projekt og søge om tilskud, men søges der samlet om flere midler, end finansloven kan opfylde, vil nogle få afslag. Det betyder, at nogle deltagerne må investere tid og kræfter uden at få noget plantet. At undgå dén situation er en anden vigtig årsag til den foreningsmæssige prioritering.
Lokalforeningerne kan efter meddelelse af “rammen” gå i gang med det forberedende arbejde til projekteringen, d.v.s. annoncering, orienteringsmøder, evt. generalforsamling, valg af entreprenør efter udbud, valg af projektform m.v. De fleste lokalforeningsbestyrelser vil gerne yde en indsats for at få planlagt og gennemført den praktiske del af projektet, medens de færreste har lyst og tid til den nødvendige administrative styring m.v. Landsforeningen tilbyder at være behjælpelig med at få projektet gennemført. Hidtil har de fleste lokalforeninger meldt sig til Landsforeningens “Projekthåndtering og betalingsordning”. Landsforeningen oplyser gerne om Vedtægter m.v. for ordningen.
Hvis lokalforeningen beslutter at deltage i Landsforeningens projekthåndtering og betalingsordning, er Landsforeningen behjælpelig med forskellige papirer, aftalemodeller og andet vedr. dette arbejde. Med oplysninger om priser fra entreprenør kan den endelige projektering og planlægning udføres.
Kontrahering og påbegyndelse af projektet.
Det er lokalforeningen, som vælger den virksomhed, som skal stå for de med beplantningsprojektet forbundne arbejder, og det er lokalforeningen, som kontraherer med en virksomhed om gennemførelse af projektet. Se vejledningens afsnit om Tilbuds- og Udbudslovens bestemmelser.
Aftalen med virksomheden skal udformes således, at den dækker alle de forhold, som skal reguleres med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af projektet i overensstemmelse med bestemmelserne for ydelse af tilskud.
Landsforeningen har udarbejdet Retningslinjer for kvalitetsspecifikationerî, hvortil der kan henvises i aftalen. De er kun vejledende.
Det er vigtigt, at alle deltagende lodsejere er velorienterede om betingelser m .v. Landsforeningen har udformet et grundlag til en lille pjece, som kan anvendes af lokalforeningen.
Sikkerhedsstillelse
Lokalforeningen bør overveje, om entreprenøren skal stille sikkerhed for projektudførelse og vedligeholdelsesforpligtelser m.v. Sikkerhedsstillelsen kan normalt udgøre op til 20-25% af de samlede anlægsudgifter for det pågældende projekt.
Klausul om sikkerhedsstillelse bør i givet fald fremgå af kontrakten mellem lokalforeningen og entreprenør.
Ansøgningstidspunkt og tilsagn
Efter bekendtgørelsen er der 1 ansøgningsrunde pr år.
Såfremt lokalforeningen deltager i Landsforeningens projekthåndtering og betalingsordning, skal det planlagte grundlag for ansøgningen være Landsforeningen i hænde i god tid før afleveringsfristen. Landsforeningen udarbejder derefter ansøgningen og søger for ansøgningen om tilsagn om tilskud. Efter meddelelse om igangsætningstilladelse eller tilsagn kan det praktiske arbejde påbegyndes i marken.
Hvis lokalforeningen deltager i Landsforeningens betalingsordning, skal lodsejerbetalingen indbetales til Landsforeningen i henhold til den indgåede aftale. Lodsejerdelen af udgifterne betales løbende og efter aftale med entreprenøren.
Svarene på hvem, der kan få tilsagn om tilskud, hvad der gives tilskud til m.v. kan findes i “Vejledningen”.
Vær opmærksom på, at også en forpagter kan deltage. Tidligere skulle der til projektet vedlægges en ejererklæring om, at ejeren accepterede forpagterens plantninger og ville overtage rettigheder og forpligtelser, hvis forpagtningsforholdet ophørte. Ejererklæringen skal ikke mere vedlægges, – men Landsforeningen vil råde til, at forpagter og ejer har en skriftlig aftale vedrørende tilsagnets rettigheder og forpligtelser.
I bilag 1 herefter er skrevet de bestemmelser i “Lov om Læhegn”, som nærmere regulerer bl.a. forholdene vedr. plantningernes placering, vedligeholdelse m.v., forhold til nabo og indbringelse af sagen for hegnssynet. Hele lovteksten kan ses på Landsforeningens hjemmeside under “Tilskud” og herefter “Lov om læhegn”.
Andre bestemmelser kan f.eks. være egentlige fredninger (hør kommunen) eller lokale vedtægter, som kan være tinglyst på ejendommen. Vær også opmærksom på rørlagte vandløb og dræn, som kan ødelægges af trærødder.
Tjørn kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme i frugtplantager og bør derfor ikke anvendes i hegn inden for en afstand af 500 m fra disse.
Ændringer
Iflg. Bekendtgørelsen kan NaturErhvervstyrelsen godkende ændringer under den betingelse, at ændringerne er i overensstemmelse med projektets formål. Der skal søges om ændringer inden de iværksættes. Der skal altså principielt søges om alle ændringer. I et kollektivt projekt vil der stort set altid opstå ønsker om et stort antal større eller mindre ændringer i forhold til ansøgningens beskrivelse, da der forløber nogen tid fra planlægning til gennemførelse Landsforeningen og NaturErhvervstyrelsen har i fællesskab fundet en form, som gør ændringer i de kollektive projekter håndterbare.
Efter færdigplantning skal der under alle omstændigheder fremsendes en endelig opgørelse – en ansøgning om ændringer – over projektets plantninger, således at projektbeskrivelsen svarer til det udførte.
Skat og momsregistrering
De udbetalte tilskud er skattepligtig indkomst. Udgiften til anlæg af hegn og småplantninger kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst ved selvstændig jordbrugsmæssig erhvervsvirksomhed.
Lokalforeningerne skal være momsregistrerede efter SKAT’s regler.
Uddrag af lov om læhegn (Bilag 1)
§ 2. Ved anlæg af læhegn skal der ved plantevalg og plantningsmetode tages hensyn til, at læhegnet i videst muligt omfang tilpasses det omgivende landskab.
1. Læhegn må ikke plantes således, at de hindrer den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger og vejsving.
§ 3. Et læhegn kan plantes i ejendomsskel eller således, at skellinien kommer til at ligge inden for læhegnets ydergrænse, når ejerne af de til læhegnets stødende jorder er enige herom. Aftalen mellem ejerne skal indgås skriftligt og indeholde en beskrivelse af læhegnet og dets placering samt fastlægge fordelingen af arbejde og udgifter ved læhegnets anlæg og vedligeholdelse.
§ 4. Hvor læhegn plantes i nærheden af ejendomsskel, uden at der foreligger den i § 3 omhandlende aftale mellem de berørte grundejere eller andet særligt retsgrundlag, skal der holdes en sådan afstand til skellinien, at læhegnets grene og eventuelle rodskud ved normal vedligeholdelse kan holdes inden for skellinien.
1. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor læhegn plantes i nærheden af vejarealer, der er omfattet af lov om offentlige veje eller lov om private fællesveje.
§ 5. Ejeren af et læhegn er berettiget til at nedskære, udskifte eller rydde læhegnet. Hvor læhegnet udgør eneste hegn mod naboejendommen, skal læhegnets ejer skriftligt underrette naboen om de påtænkte foranstaltninger mindst en måned før de iværksættes.
§ 6. Et læhegn skal holdes i forsvarligt stand, så det kan opfylde sit formål. Det skal ved vedligeholdelsen tilstræbes, at det ikke kommer til at virke skæmmende i landskabet eller giver anledning til unødig ulempe for naboen.
1. Inden for 10 m ‘s afstand fra ejendomsskel er den vedligeholdelsespligtige på naboens forlangende pligtig én gang årligt at nedkappe læhegnet til en højde af 10m.
§ 7. Et læhegn må ikke beskadiges, og det til læhegnet stødende jord må ikke benyttes eller behandles således, at læhegnet udsættes for beskadigelse.
§ 8. Den vedligeholdelsespligtige er berettiget til i tiden mellem 1. november og 1. april at færdes på nabogrunden i det omfang, læhegnets vedligeholdelse gør det nødvendigt.
1. I forbindelse med renholdelse af læhegn har den vedligeholdelsespligtige ret til også uden for det i stk. 1 nævnte tidsrum at færdes på nabogrunden.
2. Den vedligeholdelsespligtiges færdselsret i medfør af stk. 1 og stk. 2 omfatter den nødvendige medhjælp, redskaber og maskiner m.v.
3. Såfremt den vedligeholdelsespligtiges færdsel på naboejendommen medfører skade på den, skal sådan skade erstattes. Erstatningsspørgsmålet afgøres, såfremt en mindelig ordning ikke kan opnås, af de i henhold til lov og hegn nedsatte hegnssyn.
§ 9. Spørgsmål om tilsidesættelse af de i § 2, stk. 2, § 4, § 5, § 6 og § 7 indeholdte forskrifter eller bestemmelser i en i medfør af § 3 indgået aftale kan indbringes for hegnssynet.
1. Hegnssynet træffer bestemmelse om de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe læhegnet i behørig stand.
§ 10. Spørgsmål om ændring af en i medfør af § 3 indgået aftale herom kan, såfremt parterne ikke ved forhandling kan opnå enighed herom, indbringes for hegnssynet.
1.Hvor hegnssynet finder, at forandringer i de pågældende ejendommes drift eller andre væsentlige forhold taler for ændring af aftalen, kan hegnssynet fastsætte de fornødne ændringer.
§ 11. Berettiget til at rejse sag for hegnssynet er læhegnets ejer, dennes nabo samt for så vidt angår bestemmelserne i § 2, stk. 2, og § 4, stk. 2, den pågældende vejmyndighed.
§ 22. Kendelser afsagt af hegnssynet kan af hver af sagens parter indbringes for domstolene.